Minikonfirmander
Et tilbud fra den lokale folkekirke til børn i alderen 9-10 år (3. & 4. klasse).
Minikonfirmand er folkekirkens tilbud om undervisning i kristendom. Børnene lærer salmer og at bede Fadervor og der er plads til at tale om livets store og små spørgsmål.
Til minikonfirmand skal vi lege, arbejde med hænderne, synge, gå på opdagelse i og omkring kirkerummet, hygge og lytte til nogle af de bedste fortællinger fra Bibelen.
Der vil hver gang være en grovbolle og saftevand.
Sognepræst Julie Damlund står for undervisningen sammen med vores musik- og kulturmedarbejder, Mathilde Rosengren Bruun.
Tilbuddet er fælles for Taksigelseskirken og Lundehus Kirke.
Det er gratis at gå til minikonfirmand og man behøver ikke at være døbt for at deltage.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julie på tlf. 39 46 46 66 (ikke SMS) eller mail jbd@km.dk
Tur til Bibliarium torsdag 21. maj kl. 14.30
Taksigelseskirken og Lundehus kirker inviterer børn i alderen 7-8 år på tur til Bibliarium, et oplevelsescenter om Bibelens fortællinger.
Børnene inviteres til at lege og digte med på nogle af de bedste fortællinger fra Det Nye og Det Gamle Testamente.
Turen er for børn, der er lidt yngre end minikonfirmander, som gerne vil med den lokale kirke på tur og som måske gerne vil følges med en forældre eller anden voksen, de kender.
Deltagelse er gratis. Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig.
Her er formularen til tilmelding