Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Matthæusevangeliet 25,1-13

PRÆDIKEN

Hvordan kan man håbe i en håbløs situation? Hvordan kan man lade være?

En af de smukkeste fortællinger om håb er skrevet af Astrid Lindgren. Den handler om den fattige pige Malin, som lever i en trøstesløs verden på fattiggården. Tilværelsen er grim, både indvendigt og udvendigt. Fattiglemmerne behandler hinanden dårligt, og selv her på bunden af samfundet er der et hierarki, som bevogtes nidkært. Men Malin vil liv og skønhed. Hun finder en tørret grønært og planter den i kartoffelmarken. Og så håber hun. Hun håber på at nogle smukke ord, som hun hørte gennem døren, da hun var på tiggergang til præstegården, skal blive virkelighed: ”Suser min lind synger min nattergal”. Når de andre fattiglemmer ler ad hende, holder hun fast ved sit: Med tro og længsel går det nok. 

Med sin tro, sit håb og sin længsel vil hun få linden til at spire frem af ærten. Og miraklet sker, en dag står der en lind i kartoffelmarken! 

Hvordan kan man håbe i en håbløs situation? Hvordan kan man lade være? Hvordan finde den rette balance? De ti brudepiger går alle brudgommen i møde, de tager alle deres lamper med, de falder alle i søvn. Men kun de fem har olie med til deres lamper, kun de fem har beredt sig på det øjeblik, da brudgommen skulle komme. Fem af de ti brudepiger har fundet den rette balance, ser det ud til. 

Bryllupsbilledet findes mange steder i Bibelen, som et billede på længsel. De to elskende i højsangen længes efter hinanden, efter at blive forenet med hinanden i kærlighed. Matthæus bruger bryllupsbilledet til at sige noget om Kristi komme til verden. Kristus er brudgommen, og alle troende sjæle; alle os, der tror, håber og længes, er på én gang brud og brudepiger. Det har ikke noget at gøre med om man er mand eller kvinde. På den måde var Bibelen både woke og queer længe før de ord var opfundet. Alle troende, mænd som kvinder og alt derimellem, er som bruden i forhold til Kristus, brudgommen. Kærligheden er stærk som døden, står der i højsangen. Så stærk kan længslen være, efter at forene sig med den elskede. Efter at give sig hen, med hele sin krop og hele sin sjæl og hele sit væsen. Det var netop det, der skete, da Kristus døde på korset. Han gav sig selv til os af kærlighed. Han gav sig hen, med hele sin krop og hele sin sjæl og hele sit væsen. Den hengivelse begynder Julenat, da Gud lader sin søn føde ind i verden, da han giver ham til denne verden. 

I fortællingen om Malin er linden stille, da den endelig vokser frem. Der er en lind, men den suser ikke og nattergalen synger ikke, og fattiglemmerne håner Malin for hendes tro. Indtil hun en nat går ud til træet, omfavner det med al sin tro og længsel. Næste morgen hører fattiglemmerne linden suse og nattergalen synge i de tidlige morgentimer. Men Malin kan de ikke finde. Hun er væk, hun gav sig selv.

Hvordan kan man håbe i en håbløs situation? Hvordan kan man lade være? Hvordan finder man frem til dét håb, som er til at bygge på. Som ikke er et glansbillede, en fantasi, som står i vejen for at man forholder sig til verden, som den virkelig er. Hvor findes det håb, som forbinder en med verden og ikke er en flugt fra verden? Det er derfor fattiglemmerne griner af Malin og håner hende. Det virker som ren eskapisme at hun holder fast i sin drøm om den susende lind og den syngende nattergal. Hvor mange mennesker har ikke i tidens løb ladet sig narre af smukke fortællinger, falske løfter og deres egne drømme? 

Derfor må hele fortællingen med. Fortællingen om Gud, der skabte verden fra begyndelsen og derefter skabte den igen, da Kristus gik ud af graven, opstået fra de døde. Fortællingen om at Gud blev menneske og tog menneskelivet på sig med alt hvad det rummer af glæder og smerter. De fortællinger hører med, også til denne fortælling om brudepigerne og brudgommen. Det er med de fortællinger, vi kan begynde at danne os et billede af, hvad det vil sige at berede sig, at have olie på lampen. 

Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Sådan lyder et berømt - og lidt fortærsket - citat af filosoffen Kierkegaard. Vi handler med tanke på fremtiden og reflekterer vendt mod fortiden. Sagt på en anden måde: Livet udfolder sig i tid. Vi er som mennesker udspændt på et punkt imellem fortiden, som er lagt bag os, og fremtiden, som vi ikke kender. Der findes mange bud på, hvordan vi kan forholde os til det livsvilkår, som tiden er. Det at vi lever i et nu, hvor både fortid og fremtid på en vis måde er utilgængelige for os. Det er vel også derfor tanken om at rejse i tiden bliver ved med at fascinere. Hvad nu hvis!? Tidsrejsen, hedder DR’s julekalender for store børn i år, og også TV2’s julekalender kredser om det med at bryde igennem til en anden tid. 

Længslen mellem de to elskende, mellem brud og brudgom, er et billede på længslen efter en forening, som ophæver tiden. Som løser op for det dilemma, at vi lever udspændt mellem fortid og fremtid. I mødet mellem brud og brudgom – og med det menes også mødet mellem Kristus og den troende sjæl – ophæves grænserne. Det ene nu, bliver ikke et isoleret punkt imellem fortid og fremtid. Det bliver et evighedsøjeblik, som rummer nutid, fortid og fremtid i sig. 

Dét øjeblik, mødets øjeblik, det ér kommet i Kristus. Han som var i begyndelsen, som skaberordet, han som blev født ind i menneskers verden for at leve menneskers liv, og han som døde og opstod. Og dét øjeblik kommer til os i troen på ham. Troen, det er olien på lampen, det er balancen. Det er troen, som giver længslen sin retning og håbet sin faste grund. Det er troen som holder os fast i det liv, vi lever lige nu samtidig med at troen slår bro til alt det, vi håber på og alt det, vi længes efter. Troen er ikke en formel, vi skal kende eller en livsvisdom, vi skal finde frem til. For at blive i billedet fra fortællingen om brudepiger: Det er slet ikke nødvendigt at gå til købmanden efter olie. Alt er allerede givet os og at tro er at turde hvile i at det er sådan. Troen selv er hengivelse. At give sig hen i tillid til at den Gud, som skabte os, også vil forløse os. At Kristus var med fra verdens skabelse og lod sig føde ind i vores verden for at nyskabe livet for dig og for mig, for alle som håber og længes, for alle som sørger og lider.

Derfor lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,

Du som var, er og bliver én sand treenig Gud,

Højlovet fra første begyndelse,

Nu og i al evighed. Amen

Vor Far! Du som bor i vort inderste! Vi takker dig, fordi du ikke kun er en skjult Gud, der kommer til os i fremtiden, men allerede er kommet og nu kommer i dit Ord med mod og oprejsning.

Evige Kristus! Vær du den faste klippe i os, der gør, at vor glæde ikke vakler. Vi beder dig, bliv hos os mens vi venter, ja vær du selv vor forventning så vi sover let og vågner straks når der bliver kaldt og når du kommer for at tage os med dig ind i din fars himmelske boliger.

Treenige Gud! Lad dit rige med fred og velsignelse vokse sig stærkt i og omkring os. Send os din Helligånd og lad dit ord have frit løb iblandt os, at din nådes lys må skinne for alle dem, der leder efter vej i mørket. Velsign og bevar din kirke og os i den. Retled vor øvrighed, alle, der har magt over andre, og lær dem ydmyghed og kærlighed. Vær med dronningen og hendes hus og alle huse i by og på land.

Vor Far, du som bor i det skjulte. Lad kærligheden vokse i vore hjerter. Ja, rens vore hjerter så vi kan elske på fuldkommen måde og lovprise dig. Amen!

Salmer:

268 Zions vægter hæver røsten 

82 Fryd dig, du Jesu brud

271 I jomfruer, I kloge

-- 

362 Gør dig nu rede kristenhed

274 Rejs op dit hoved o kristenhed

80 Tak og ære være Gud